|
BSZS 2010
Dette års Hovedavlsskue var i
Nürnberg. Det er 13 år siden vi sidst var her, men
Nürnberg er en fin by med en spændende bymidte, hvor der
er meget at se på. Blot kniber det med at få tid til
det, det er jo på stadion, det foregår i den weekend.
Jeg har forsøgt at samle nogle indtryk herfra. Det er
selvfølgeligt subjektivt og beskrivelsen gør ikke krav
på at være ufejlbarlig, det er blot personlige indtryk,
som jeg her deler med eventuelt interesserede og
beklager de fejl eller mangler, der måtte forekomme.
Forud for Siegerschau er der altid
diskussion om, hvem der bliver årets sieger. Der har i
nogle år ikke været den store spænding eller uenighed om
spørgsmålet, men i år var det ikke helt så indlysende.
Der var flere bolde i luften og divergerende meninger.
Spændingen blev først udløst sent søndag eftermiddag
nemlig da udkaldet til sidste ring i brugshundeklassen
kom, og Ober v. Bad- Boll løb ind som den første. Han
var tippet af en del, så det var ikke uventet.
VA 1 Ober v. Bad-Boll
(Giovanni v. Kapellenberg – Aike z. Gigelsfelsen)
Allerede sidste år stod han som VA 5. Han startede
sin karriere som SG 5 i yngste klasse i Oberhausen i
2006. Han kom ikke året efter men stillede i 2008 og
blev V 13, derefter i 2009 altså VA 5 i Ulm, hvor han
stillede sin første afkomsgruppe, der fik ros for sin
ensartethed, korrekte størrelse og sit gode pigment.
Også i år stillede han en gruppe, denne gang lidt større
men med de samme kendetegn. En god og ensartet gruppe
med flere dyr fremme i den bedste gruppe. Som de bedst
placerede kan nævnes VA 9 Nathalie v. Alcudia og V 3
Tamara v. Haus Christa. I unghunde hanner SG 15, i
unghunde tæver SG 7, og SG 25.
SG 7 unghundeklasse tæver Honda v. Panoniansee (Ober
v. Bad-Boll – Mura v. Medie)
Ober er en stor, kraftfuld hund med flydende linjer
og smukt pigment. Den dybt vinklede bagpart giver ham en
langstrakt bevægelse men også tilbøjeligheden til løse
haser. Han blev for andet år i træk nævnt blandt de
bedste ved mod og kampdriftprøven. Ved vurdering af
dette lægges der ikke mindst vægt på korrekt og
lydighedsmæssig veludført fremføring.
Ober går over Giovanni v. Kapellenberg tilbage
til Quantum v. Arminius, hvorfra flere linjer udgår.
Quantum selv stillede kun en enkelt
afkomsgruppe vel nok fordi, der var flere problemer i
hans afkom. Dels gav han ofte ganske store dyr, det var
dog ikke dengang så stort et problem, som det ville være
i dag, dels antyder hans indeks, at HD ikke var hans
stærke side, og endelig kunne det knibe med belastbarheden. Det kunne måske være en grund til, at
flere lovende unge dyr ikke viste sig i brugsklassen.
Men trods nogle minusser var der også plusser. Quantum
gav mange smukke dyr, og her iblandt også en del, der
både sundhedsmæssigt og væsensmæssigt kunne holde, og
dermed lever hans linje i bedste velgående. Hans mest
succesrige søn er Zamp v. Thermodos, der med Esko v.
Dänischen Hof på modersiden kunne fremvise et udmærket
indeks, og hvis afkom også væsensmæssigt slog til, flere
gjorde sig endog fordelagtigt bemærkede. Zamp er nu død,
men han kan stadig stille en gruppe, og i Nürnberg
stillede han en stor og meget flot gruppe, det har han
gjort i flere år, hvor hans grupper har bestået af smukt
pigmenterede meget typefulde dyr. I år lå hovedvægten på
dyrene i brugshundeklasserne med VA 4 Kwantum v.
Klostermoor, VA 9 Quattro v. Partnachklamm, V4 Digger v.
Elzmündungsraum, V 9 Ober della Valcuvia, V 15 Kanto v.d.
Karl-May Höhle og V 23 Peru v. ben Harten i hanklassen.
VA 7, V 8 og V 17 i tæveklassen og dertil flere unge dyr
i sidste ring. I den sammenhæng er det vel på sin plads
at nævne sønnesønnen VA 8 Gigolo v.d. Bärenschlucht, der
i type falder helt sammen med Zamps børn.
Det kan være svært at fremhæve
enkelte individer i denne gruppe af meget ensartede dyr
hvoraf adskillige er af høj kvalitet. Digger er en hund,
der tidligere har stillet afkomsgrupper, men det rakte
det ikke til i år Han kan fremvise et flot indeks og har
3 år i træk vist fint mod og kampdriftarbejde, men det
var alligevel et af de sidste skud på stammen, der
gjorde sig særligt bemærket. Det var sidste års yngste
vinder Quattro v. Partnachklamm. I modsætning til året
før, spillede han i år af liv og energi og gjorde sig
allerede fordelagtigt bemærket om fredagen til mod og
kampdriftprøven. Om søndagen levede han op til det
billede ved sin meget harmoniske fremtræden og sin
vitalitet og løbsglæde.
V 4 Digger v. Elzmündungsraum (Zamp v. Thermodos
– Xantia v. Elzmündungsraum)
VA 9 Quattro v. Partnachklamm (Zamp v. Thermodos
– Ora v. Müdesheimerland)
Zamp har adskillige sønner, der har
avlet. Blandt dem er VA 4 Kwantum v. Klostermoor, der
selv er en fuldgyldig repræsentant for linjen. Han har
et meget varmt pigment, men man kunne ønske lidt mere
sort i sadlen og i hovedet. Tilbøjeligheden til løse
haser ses ikke hos ham, og han er en hund med god
udstråling og fin præsentation. Han er blevet fremhævet
for sit mod og kampdrift og har også været på skamlen
blandt de bedste. Han stillede sidste år en pæn stor
gruppe, der i år var aftaget i antal, men det var stadig
en flot gruppe med god ensartethed, varme farver og
smukke overlinjer. Hans bedste søn var årsvinder på HAS
i år Team Marlboro Tiger, der blev V 13, en flot
placering til denne unge han. Han har været pænt
placeret på LG – skuer og er en hund, der altid falder i
øjnene på grund af sin stærke udstråling og store
løbsglæde. Han er tidligere i år på det svenske
hovedavlsskue, hvor han blev avlsklasse 3, blevet kåret
som den hund med det bedste gruppe C, og her i Nürnberg
blev han udtaget blandt de 10 bedste ved mod og
kampdriftprøven. Han præsenterer sig som sagt
overbevisende i en ring, man kunne vel ønske sig en lidt
længere bevægelse, men det er jo ikke blot bevægelsen,
der tæller, typen er nok så vigtig, og vi har før set
succesrige hanner, hvor bevægelsen lod lidt tilbage at
ønske. Det gælder ikke mindst en hund som Quenn v. Löher
Weg, men også lidt længere tilbage i historien var der
hunde som Ursus v. Batu og hans bedstefar Odin v.
Tannenmeise, der ikke brillerede ved deres bevægelse men
til gengæld ved en fremragende type. I yngste klasse
havde Kwantum desuden sønnen Doll v. Klostermoor, der
blev SG 25.
V 13 Team Marlboro Tiger (Kwantum v. Klostermoor
– Rubini Schakira)
En typisk Zampsøn er Kanto v.d.
Karl-May Höhle. Han var sidste år V 16 og rykkede i år
en plads frem til V 15. Han er en stor, kraftig, flot
pigmenteret hund, der lavede godt mod og
kampdriftarbejde, han har de lidt løse haser, der ligger
i den linje. Han kunne i år stille en gruppe af god
kvalitet. Dyrene i gruppen er som faderen smukt
pigmenterede, de har gode overlinjer, hvor dog enkelte
hvælver lænden, gode forparter og nogle med rigeligt
dybe bagparter. Der er flest tæver i gruppen.
Flere af Zamps andre sønner mødte frem med afkom, dog
ikke nok til en gruppe. Arak de la Ferme Malgre L’eau
havde tæverne VA 8 Lara v. Messebau, der sidste år var
SG 2 i yngste klasse og unghundetæven Kia Gamsetal, der
blev SG 20. Også Dux de Intercanina fra det
højtplacerede D – kuld mødte frem med enkelte dyr.
Blandt de bedste var SG 4 i yngste klasse Queenie v.
Thermodos og SG 7 Shernaa Duxi i yngste klasse tæver.
SG 4 Queeni v. Thermodos (Dux de
Intercanina – Conny v.d. MarckClebergk)
Negus v. Holtkämper See, der nu
ikke mere står i Tyskland havde en del dyr i sidste ring
blandt andre V 17 Cirrius v. Thalie og SG 15, SG 16 og
SG 22 i unghunde tæver. Broderen Naxos var ikke selv
repræsenteret i toppen, men en Naxossøn, der i årets løb
har haft en del parringer er Dux v.d. Glockenheide. Han
var sidste år V 37. Han var ikke selv med men stillede
en søn Miro v. Zellergrund, der blev SG 10 i yngste
klasse.
SG 10 Miro v. Zellergrund (Dux v.d. Glockenheide
– Walli v. Zellergrund)
En af Quantums yngste sønner er
Ustinov v. Römerland. Han var sidste år V 1 og rykkede i
Nürnberg ind i VA gruppen som nummer 7. Han har haft en
stærk udstillingskarriere med mange vinderplaceringer.
Han er en stor og kraftfuld hund, der gør sig bemærket
ved sin udprægede overlinje. De løse haser har også han.
Han kunne i år stille sin første afkomsgruppe, der var
præget af faderen. Afkommet havde ligesom faderen stærke
overlinjer og lange bevægelser, de løse haser ses hos
nogle. Enkelte virker lidt langbenede. Det kan måske
skyldes lidt korte pelse. Der var en del dyr i den
bedste ring, og som den bedst placerede SG 3 i yngste
klasse hanner Eimo v.d. Ostfrieschischen Tingstätte.
Hans mor er Boogie v. Pendler en søster til VA Bojan v.
Pendler. I samme klasse stod desuden SG 14 og SG 33.
VA 7 Ustinov v. Römerland (Quantum v. Arminius –
Kira v. Lacroz)
SG 3 Eimo v.d. Ostfrieschischen Tingstätte (Ustinov v.
Römerland – Boogie v. Pendler)
Nummer 2 i VA var Remo v.
Fichtenschlag. Han var VA 7 sidste år og er en søn af
Ray v. Fichtenschlag og går dermed over Dux de Cuatro
Flores tilbage til Hill v. Farbenspiel. Moderen Thora v.
Fichtenschlag er en søster til VA tæven Tiana v.
Fichtenschlag, og Remo er indavlet 3 – 3 på Hill v.
Farbenspiel, der repræsenterer en linje, man har ønsket
at holde liv i. En linje, der ikke har haft mange
repræsentanter, men med Remo er der måske chance for et
opsving. Han er en hund af meget smuk type, maskulin og
med god størrelse. Han er særdeles velvinklet men uden
overdrivelser. Han stillede en fin gruppe af ensartede
dyr med godt pigment, gode overlinjer og gode
bevægelser. Alle dyrene var i yngste klasse, og han var
godt repræsenteret i bedste ring. Blandt de bedst
placerede var Brødrene Omen og Opus v. Radhaus
henholdsvis SG 2 og SG 8 i yngste hanner.
VA 2 Remo v. Fichtenschlag (Ray v. Fichtenschlag
– Thora v. Fichtenschlag)
SG 2 Omen v. Radhaus (Remo v. Fichtenschlag -
Oprah v. Aurelius)
Sidste års VA 3 Yukon v.d.
Bastillie mødte ikke op i år men stillede for tredje
gang en gruppe. Sidste års gruppe indeholdt blandt andre
VA 2 Jaci v. Eichenplatz og V 10 den grå Emilie v.d.
Bastillie, men det er måske symptomatisk, at det var
tæverne, der dominerede, hannerne havde ikke samme
kvalitet. Også dette års gruppe var præget af tæver, der
var i overtal. Et par hanner placerede sig dog godt. Den
ene var den grå Watz v.d. Neudenauer Holzsteige, en smuk
han med gode proportioner og i modsætning til en anden
søn, som vi dog ikke har set på BSZS broderen til Jaci
nemlig Joker v. Eichenplatz, så har Watz gode
løbsknogleforhold. En anden godt placeret søn var SG 9 i
yngste klasse EÚ2 de la Petite Laeticia. I brugsklasse
tæver gik som V 30 Martha v. Tronje.
Yukon v.d. Bastillie deltog ikke selv
i konkurrencen men mødte op i fin form og gik i spidsen
for sin gruppe,
V 31 Watz v.d. Neudenauer Holzsteige (Yukon v.d.
Bastillie – Urmel v. Hannoveranerhof),
SG 9 E’U2 de la Petite Laeticia (Yukon v.d.
Bastillie – BB de la Petite Laeticia)
En enkelt Hill søn kan stadig
stille i brugsklassen. Det er Hillson v. Athaba, der er
fra 2005. Han er meget typisk for sin fader. Han kan
virke lidt lille, når man ser ham sammen med de meget
veludviklede og kraftfulde dyr fra f.eks. Zamplinjen.
Han er ikke lille blot af en mindre kraftfuld type, men
han er en hund uden overdrivelser og med faste led. Han
gør sig bemærket ved sine meget smukke farver, sin
livfulde fremtræden og ved et meget temperamentsfuldt
forsvarsarbejde.
VA 3 blev Yerom v Haus Salihin.
Han var sidste år VA 2, og på den plads startede han
også i år, men i fri ved fod kunne han ikke holde manken
og buede en del i overlinjen. Så måtte han vige pladsen
for Remo. Yerom er næsten ene om at repræsentere linjen
fra Esko v. Dänischen Hof, som dog lever videre i mange
tævelinjer. På modersiden fører han Baru v. Haus Yü. I
lighed med Esko, er Baru også en hund, der lever i mange
tævelinjer. Yerom er en storrammet hund med en meget dyb
bagpart, og han har på mange udstillinger demonstreret
sine lange, flydende bevægelser. Hans lidt lyse farver
og hans far og farfar, som ikke har hørt til de mest
efterspurgte hanner, har måske været medvirkende til, at
han ikke selv har hørt til de mest brugte. Han stillede
i år sin anden gruppe, der var af god størrelse og
indeholdt dyr af gode typer med smukke linjer og flotte
bevægelser. Nogle af dyrene ligger til den store side,
og som sidste år kunne man ønske et varmere pigment. En
søn Geronimo v. Amur blev V 26 og fremhævede sig ved
flot forsvarsarbejde. Søsteren Gwyneth blev V 5. I
unghundeklasse hanner gik en charmerende og godt
pigmenteret søn Chacco v.d. Freiheit Westerholt som SG
8.
V 26 Geronimo v. Amur (Yerom v. Haus Salihin –
Godalis Taira),
SG 8 Chacco v.d. Freiheit Westerholt (Yerom v.
Haus Salihin – Pitty v.d. Freiheit Westerholt)
Der er som sagt ikke mange linjer tilbage til Esko,
en af dem er over Arak v. Frankengold og Valdo v.
Huegenotten, der er far til Nelson v. Frankengold, der
sidste år var SG 5 i unghundeklassen. Han kom dog ikke i
år. Det gjorde så et andet Valdobarn V 4 Chiara v.
Kirchturm.
Mens alle de nævnte dyr indtil nu
(bortset fra Remo) kan føres tilbage til Odin v.
Tannenmeise og dermed videre tilbage til gamle Quanto
v.d. Wienerau, så repræsenterer VA 5 Schicco v.d.
Freiheit Westerholt linjen fra Canto v.d. Wienerau.
Linjen går fra Canto over Mark v. Haus Beck og
Folemarkens Jasso videre til Nero v. Nöbachtal frem til
Maestro v. Osterberger-Land, der er fader til Schicco. Schicco
var unghundevinder i 2008, og allerede året efter
rykkede han ind i VA som nummer 6. Han er en hund, der
forener elegance med kraft og substans. Han stillede en
ganske stor gruppe med mange dyr i første ring. Bedst
placeret var SG 5 i yngste klasse tæver Dascha v.
Emkendorfer Park. I Schiccos gruppe gik et par unge
hanner, som vi husker fra Danmark. Det er et par brødre
af flot afstamning, idet de foruden faderen Schicco har
yderligere et forældredyr med VA nemlig Egga v.
Ostergerber-Land. Det er Ursos og Untox v.
Osterberger-Land. De blev hhv. SG 3 og 4 i yngste klasse
på HAS. Her var de rykket op i unghundeklassen og blev
hhv. SG 76 og SG 77.
SG 5 Dascha v. Emkendorfer Park (Schicco v.d.
Freiheit Westerholt – Skeidar’s J’Adore)
I samme familie som Schicco er
Zerxis v. Osterberger-Land. Hans far er Merlin v.
Osterberger-Land. På modersiden fører han Esko v.
Dänischen Hof. Zerxis faldt igennem ved mod og
kampdriftprøven sidste år, men i år var hans arbejde
uden anmærkninger, og han placerede sig som V 11. Han
er i lighed med Schicco en hund med smukke linjer og
samtidig med god kraft og substans, dertil meget
velgående. Han er gylden i farven men kunne ønskes med
kraftigere sort pigment. Hans afkomsgruppe var da også
præget af dette. Det var harmoniske dyr med gode linjer
og flydende bevægelser, men hovedindtrykket af gruppen
var, at der med enkelte undtagelser manglede pigment.
Det var synd for det var ellers en god gruppe. Også han
havde et pænt antal dyr med i bedste ring.
Tom v. Land Mecklenburg (Zerxis
v. Osterberger-Land – Queeny v.d. Malchower Aue)
Stadig i samme slægt og linje men over Yello v.
Michelstädter Rathaus er Nando v. Gollerweiher. Han har
tidligere stillet grupper men kan nu ikke længere være
med her. Han var dog repræsenteret af enkeltindivider.
En af dem var desuden også meget iøjnefaldende. Det var
Mentos v. Osterberger-Land, som vi jo kender så godt her
i landet, da han er danskejet og har været vist på mange
udstillinger og altid i toppen af klassen, hvis han ikke
har vundet. Sidste år var han også på BSZS, men da var
han sløj, noget som ellers ikke kendetegner ham, og
derfor havnede han på en 38. plads i yngste klasse.
Ellers kender vi ham kun som en hund, der spiller af
vitalitet og altid viser stor gangvilje. Det gjorde han
også i Nürnberg, hvor han sikrede sig en plads som V 2.
En stærk placering for denne unge han. Han er en stærk
og stram hund med en god pigmentering og er blevet
fremhævet for at være en hund af den rigtige størrelse,
samtidig med at han har et godt maskulint præg.
Her
Mentos v. Osterberger-Land fra et dansk skue (Nando v.
Gollerweiher – Quencie v. Osterberger-Land)
Cantolinjen kunne stille endnu en
repræsentant. Det var Nino v. Tronje, der blev placeret
som VA 11. Hans far Irok v. Karanberg var unghundevinder
i Oberhausen i 2006. Derefter blev han V 17 i 2007 og
har ikke siden været vist på BSZS. Han startede med at
være en meget populær avlshund, men trådte derefter
noget i baggrunden. Irok er en søn af Baru v. Haus Yü,
der går over Natz v. Steigerhof tilbage til Mark v. Haus
Beck.
Nino var SG 2 i unghundeklassen i
2009 og har haft en stærk udstillingskarriere. At han
går direkte fra unghundeklassen og ind i VA understreger
hans kvalitet. Han er da også en meget efterspurgt
avlshund.
Som VA 6 stod en repræsentant for
sidste års Sieger Vegas du Haut Mansard. Det var Arex
v.d. Wilhelmswarte. Han var sidste år V 2 og forrige år
SG 20 i unghundeklassen.
Vegas’ børn er præget af meget
smukke overlinjer, dybe bagparter og lange flydende
bevægelser. Blandt dem skiller Arex sig lidt ud ved et
varmere pigment og en fyldigere pels. Vegas har jo
stillet en lang række meget linjeskønne børn, også i år
var han i stand til at besætte en række pladser i
toppen. Foruden Arex rykkede sidste års vinder i
unghundeklassen Sultan v.d. Jahnhöhe ind i VA som nummer
10. I sin udvikling endnu en ung han men en typisk
repræsentant for Vegas. Som V 41 stod Fernando v.d.
Wilhelmswarte. Også i tæveklassen slog Vegas igennem.
Chikara v. Pendler en datter af danske Team Paka Daria
var en overbevisende vinder i brugsklasse tæver. Fyldig
og kraftfuld og med fin præsentation vandt hun en
velfortjent sejr. Det var ikke fordi der ikke var
modstand. Lige bagved gik hele tiden sidste års VA 3
Egga v. Osterberger-Land en hund, der altid har betaget,
hvor hun har vist sig, meget smuk i sine linjer, meget
effektiv i sin bevægelse og med en imponerende
udstillingskarriere. Hun var dog på dagen ikke helt i
fineste pelsform, måske derfor fremstod hun lidt mere
strakt end vinderen, men hun fortjente selv med sin lidt
ringere dagsform sin plads. Med endnu en
ausleseplacering kunne Vegas sætte en yderligere trumf
ind i sin afkomsgruppe. Det var VA 11 Jana v.d.
Plassenburg. Hendes mor Daggie de Cuatro Flores er en
søster til VA Dux de Cuatro Flores.
Sultan v.d.
Jahnhöhe (Vegas du Haut Mansard – Irmi v.d. Jahnhöhe),
VA 1 Chikara v. Pendler (Vegas du Haut Mansard – Team
Paka Daria)
Arex stillede i Nürnberg sin første
afkomsgruppe, en gruppe af god kvalitet med flere i
første ring. En gruppe der er præget af maskuline hanner
og dyr med gode bevægelser, enkelte spænder lidt i overlinjen.
VA 6 Arex v.d. Wilhelmswarte i spidsen
for sin gruppe (Vegas du Haut Mansard – Ulli v. Aurelius)
SG 23 Gerry v. Sacher (Arex v.d. Wilhelmswarte – Zaskia
v. Sacher)
En af Vegas’ meget gode sønner er
sidste års VA 8 Bojan v. Pendler. Han er desværre blevet
skadet og står ikke mere i avlen. Det kan man godt
beklage, når man har set hans afkomsgruppe. Dyrene har
linjens flotte overlinjer og flydende bevægelser. Der er
lidt spredning i pigmentet. Hannerne dominerede i
gruppen. Bedst placeret var SG 2 i unghundeklassen
Ypsilon v. Lärchenhain, en han der for første gang i sin
karriere, der er ganske lang, prøvede at gå som nummer
2. En absolut imponerende han, hvor man blot kunne have
ønsket sig et lidt varmere pigment. I unghunde tæver
stod SG 9 Aike v. Klostermoor, og i yngste klasse hanner
havde han SG 7, SG 15, SG 17, SG 18, SG 28 og SG 44.
SG 2 Ypsilon v. Lärchenhain (Bojan v. Pendler – Hummel
v. Lärchenhain)
SG 7 Lumpi v.d. Bärenschlucht (Bojan v.
Pendler – Una v. Winnloh)
Banderas du Domaine du Parc er en
Vegassøn, der kunne møde med afkom, dog ikke nok til en
gruppe. Han har de sidste 3 år været tilmeldt BSZS men
har ikke stillet op. Han stillede en del afkom, hvoraf
flere stod i den sidste ring. Den bedst placerede var SG
13 i unghundeklasse hanner Calif v. Arlett.
Endnu en Vegassøn kunne møde med en
afkomsgruppe. Det var Vanos van Noort. Han var SG 7 i
unghundeklassen i Aachen. Han kom året efter i
brugshundeklassen men dumpede til mod og kampdrift og
blev solgt. Inden han forlod landet havde han dog nået
at få en del parringer, og han kunne altså samle nok til
en gruppe i Nürnberg. Det var en ganske lille gruppe og
den første, der kom på banen, men det var til gengæld en
meget flot gruppe. Vanos selv er en hund med meget rene,
flydende linjer, og det prægede også hans gruppe, der
var meget ensartet med dyr med smukt pigment, gode
overlinjer og bevægelser, faste led og i det hele meget
harmoniske. De kunne måske virke lidt fine, men det var
også udelukkende dyr fra yngste klasse.
SG 11 Quitte v. Tronje (Vanos van
Noort – Nadja v. Jabora)
SG 40 Margman Witraz (Vanos
van Noort – Margman Quicken)
Som VA 12 stod en ung søn af Odin
v. Holtkämper Hof, Gucci v. Heinrichsplatz. Han var
sidste år SG 12 i unghundeklassen og kunne i år rykke
ind i ausleseklassen som repræsentant for faderlinjen,
der går tilbage til Yak v. Frankengold. En linje der går
helt tilbage til datidens store nedarver Uran v.
Wildsteiger Land. Karakteristisk for Yakafkom har været
de lange, flydende og faste bevægelser. Det har fortsat
over Odin frem til hans børn. Guccis mor Juma v.
Heinrichsplatz er en datter af Karat’s Yoker og den
meget smukke Siegerinde Karma v. Oschentor. Sidste år
rostes han for sin korrekte størrelse, sit pigment,
kønspræg og kraftfulde bevægelse med korrekt
skridtfølge. Han er selvfølgelig for ung til at kunne
stille afkom, men han har haft opdrætternes bevågenhed.
Faderen Odin har i et par år ikke
stået i Tyskland, og derfor tynder det ud i den nederste
ende, men han kunne dog i år for fjerde gang stille en
afkomsgruppe, der bortset fra et par enkelte unghunde
udelukkende bestod af voksne dyr. Gruppen var som
tidligere år præget af rigtig god harmoni og gode
bevægelser. De velvinklede bagparter er uden
overdrivelser. Afkommet er præget af kraft og substans
og godt kønspræg. Foruden Gucci stillede V 8 Hatto v.
Hühnegrab, V 10 Ballack zur Worringer Rheinaue, V 28
Chiwas v. Bad-Boll og i tæveklassen V 9 Heaven v. Rekas.
Det er værd at bemærke, at adskillige af Odins børn
lavede mod og kampdriftarbejde over gennemsnittet.
Sønnen Hatto v. Hühnegrab stillede en afkomsgruppe med
velpigmenterede dyr. En gruppe af middel kvalitet.
V
8 Hatto v. Hühnegrab (Odin v. Holtkämper Hof – Yonna v.
Hühnegrab)
V 10 Ballack z. Worringer Rheinaue (Odin v.
Holtkämper Hof – Grappa z. Worringer Rheinaue)
V 1 er en yderligere repræsentant
for linjen. Det er Peik v. Holtkämper Hof. Han er efter
Ilbo v. Holtkämper See og dermed et barnebarn af Yak v.
Frankengold. Peik er en strakt hund med lange og
flydende bevægelser, der kunne ønskes med lidt varmere
farver. Han har ikke vakt særlig interesse hos
opdrætterne og har endnu ikke stillet afkom.
Sidste plads i auslesegruppen som
VA 13 fik Paer v. Hasenborn. Han var sidste år V 3 og
året før SG 2 i unghundeklassen. Paer repræsenterer en
af tidens store avlshanner Quenn v. Löher Weg. I forhold
til faderen er han kraftigere pigmenteret og med en
betydeligt bedre og mere langtrækkende bevægelse. Som
noget karakteristisk for mange dyr i denne linje er han
uden overdrivelser og viser under bevægelsen faste
haser. Hans mor er efter Stano v. Hasenborn. Han
stillede en flot gruppe af pigmentrige dyr, ensartede og
med gode typer. En stor del var repræsenteret i den
bedste ring. Som den bedst placerede stod SG 2 i yngste
klasse tæver Elsa du Val D’Anzin. Søsteren Emma blev SG
9. En dansk deltager i denne gruppe var Normanners
Roxette i yngste klasse. Hun var på dagen i elendig
pelsform, men hanhundeejeren ville gerne have hende med
i gruppen, så hun stillede op og fik et SG 167.
VA 13
Paer v. Hasenborn (Quenn v. Löher Weg – Yada v.
Middelwest)
SG 2 Elsa du Val D’Anzin (Paer v. Hasenborn
– Betty du Val D’Anzin)
SG 13 Eliot Ness du Normont (Paer
v. Hasenborn – Texane du Damaine du Val d’Aulnoy)
Paers far, Quenn, der er en hund,
der blandt andet har sin styrke i, at han er uden
overdrivelser, når det gælder størrelse og vinkling,
stillede sin femte gruppe. Den er nu i sagens natur ikke
af samme størrelse som tidligere.
Quenn v. Löher Weg
(Uran v. Moorbeck – Elsa v. Kuckucksland)
Quenn har
altid været bedst til hanner. Det var han også i år.
Foruden Paer var Bill v. Fürstenau med og fik V 5. Han
var også med sidste år og er avanceret fra en plads som
V 20. Han har på det sidste fået en del parringer.
V
5 Bill v.d. Fürstenau (Quenn v. Löher Weg – Viola v.
Haus Seltenreich)
Broderen Barros var med om
fredagen, hvor han vakte nogen furore. Da han i
modprøven ikke fik øje på figuranten men i stedet tog
hele turen op til første skjul, hvor han lavede
standhals på en figurant i venteposition. Det lykkedes
imidlertid figuranten ved et nyt forsøg at påkalde sig
hundens opmærksomhed, hvorefter Barros lavede en fin
modprøve. Han mødte ikke om søndagen, men til gengæld
stillede han en værdig
repræsentant for sig nemlig
vinderen i yngste klasse tæver Chira del Frutteto.
SG 1 Chiara v. Frutteto
(Barros v. Fürstenau – Demi v. Napaweinberg)
Selv om
hannerne dominerede, var der også gode tæver i Quenns
gruppe. Blandt andre den smukke Zaira v. Rumbachtal, der
blev V 16. Som V 18 stod Fendi v. Agilolfinger, broderen
Ferrari blev V 25.
V 25 Ferrari v.
Agilolfinger (Quenn v. Löher Weg – Ronja v.
Wittelsbacher Schloss)
Blandt Quenns sønner er det dog
Furbo degli Achei, der er den mest spektakulære. Han er
en kraftig, lidt kompakt hund, der altid har været
fremme i billedet. I 2007 var han SG 2 i yngste klasse.
Året efter rykkede han ind i auslese som VA 9.
Furbo
degli Achei (Quenn v. Löher Weg – Fenja 1 Degli Achei)
Det år lavede han en mod og kampdriftprøve, der udløste
absolut stormende bifald, nok ikke mindst fordi
tilskuerpladserne var tæt besat med italienere, der
helhjertede bakkede en af deres hunde op. I 2009 var han
på BSZS, lavede mod og kampdrift, men kom ikke om
søndagen. I år stillede han slet ikke op men kom og gik
i fin form i spidsen for sin gruppe og hvilken gruppe.
Den kunne nok have gjort ham til Sieger, hvis han havde
stillet. Det var dagens største gruppe, alle dyrene var
utroligt flot pigmenterede og af ønskværdig type, og
dertil kom, at en meget stor del havnede i bedste ring,
heraf flere helt fremme. De fleste var unge men i
brugsklassen stod V 16 Bix v. Arlett og i tæveklassen VA
8 Zara v.d. Zenteiche. I unghundeklasse hanner havde han
SG 3, SG 4, SG 7, SG 11, SG 20, det var 25 % af de
første 20. Sg 7 er svenske Hagadahls Figo, hvis mor er
Hagadahls Wanda, en smuk tæve efter Bravos v. Steffen
Haus, der blev SG 7 i unghundeklassen i Braunschweig i
2007. Også i de øvrige klasser havde han mange gode
placeringer.
SG 2 Frau di Zenevredo (Furbo degli
Achei – Jemy di Zenevredo)
SG 20 Sony dei Colli Storici
(Furbo degli Achei – Ziwa dei Colli Storici)
Broderen Floro har solet sig lidt i
Furbos glans og har fået nogle parringer selv om han
endnu ikke har været vist på BSZS. Han kom dog i år og
lavede mod og kampdrift men blev væk om søndagen. Han
stillede flere godt placerede børn, blandt dem var
vinderen i unghundeklasse tæver Fenia de los Madriles.
SG 1 Fenia de los Madriles (Floro degli Achei – Gina
v.d. Karl-May Höhle)
En af Quenns meget imponerende
sønner er Tyson v. Köttersbusch. Han var SG 3 i
unghundeklassen i 2007. Siden har han måttet holde sig
væk, da størrelse er et emne, der nu fokuseres på.
Opdrætterne husker ham dog, og han har haft og har
stadig mange parringer. Selvfølgelig findes der store
dyr blandt hans afkom, men der er også mange, der holder
målene. Tyson er en lidt sluttet hund med en
overordentlig stærk overlinje og et meget markant
hanhundehoved. Han har ikke de varme farver som Furbo.
Han er som sagt en populær avlshund, og han kunne i år
stille den tredjestørste gruppe. En gruppe af kvalitet
og med mange dyr i den bedste ring. Som de højest
placerede var SG 1 i unghunde hanner Lennox v. Regina
Pacis, søsteren Lara blev SG 3 i sin klasse og SG 1 i
yngste klasse hanner Dano v. Ostfrieschischen Tingstätte.
Moderen Corsika v. Pendler er en søster til dette års
Siegerinde Chikara v. Pendler, der på sin side er moder
til SG 3 i yngste klasse tæver Nika v. Pendler. Desuden
havde han søstrene Panya og Paola v. Grafenbrunn hhv. SG
8 og SG 10 og SG 13 Brenda aus Team Agrigento alle i
yngste klasse. En dansk deltager var SG 191 i yngste
klasse Windy v. Leea.
SG 1 Dano v.d. Ostfrieschischen
Tingstätte (Tyson v. Köttersbusch – Corsika v. Pendler)
SG 3 Nika v. Pendler (Tyson v. Köttersbusch – Chikara v.
Pendler)
Godalis Tino er endnu en Quennsøn
med en fin karriere. Han var unghundevinder, da Tyson
blev SG 3 og rykkede året efter ind i auslese lige efter
Furbo. Heller ikke han har siden været stillet på BSZS.
Tino har ikke haft samme opmærksomhed som Furbo og
Tyson. Han har haft færre parringer, og han har ikke
kunnet stille dyr af samme kvalitet. Hans gruppe, der
dog var bedre end den, han stillede året før, var lidt
uensartet og med nogen spredning i pigmentet, der var
dog gode enkeltindivider, som den bedst placerede var V
7 Koby v. Fidelius. En dansk Tinosøn Djalsams Yankee,
som var SG 5 på HAS deltog her og fik SG 60. Han er en
meget velsnittet han med gode bevægelser og lidt lyse
farver. Han gør sig bemærket ved sin meget stærke
overlinje.
V 7 Koby v. Fidelius (Godalis Tino – Ossina
v. Fichtenschlag)
Quenn v. Löher Weg er en
repræsentant for den tidligere så fremtrædende linje fra
Ursus v. Batu. I en tid har Quenn næsten været en enlig
stjerne for linjen, men i år dukkede et par sønner af VA
Ingodds Agassi frem i brugsklassen og gjorde sig
fordelagtigt bemærkede. En tæve Jana v. Sensei blev V 9.
Gio v. Frankengold var SG 3 i yngste klasse i 2007. Han
har ikke i mellemtiden været vist på BSZS. I år blev han
placeret som V 3. V 20 Pardo v. Baruther Land var i
2009 SG 11 i unghundeklassen. Dommeren roste her hans
middelstørrelse, udstråling, gode højde-længdeforhold og
omtalte hans gode dressuregenskaber. Det sidste levede
han i år op til ved at være blandt de 10 bedste, der
blev hædret på podiet. Pardo er en hund med meget kraft
og substans men også med meget elegante linjer. Han er
smukt, varmt pigmenteret og med en stor flot pels, altså
en charmehund, hvor den eneste anke er, at han kunne
have haft et lidt kraftigere hoved. Han påkaldte sig i
høj grad publikums opmærksomhed om søndagen under den
hurtige travmønstring i grupper på 7. Her stod han i
starten midt i gruppen, men da første hund i gruppen
slet ikke kunne flytte benene, kunne Pardos ejer ikke dy
sig for at vise, hvad hunden duede til og strøg forbi
alle de forangående. Det indbragte ham stor applaus fra
publikum, men sådan noget må man ikke, og parret blev
forvist til sidstepladsen. Det udløste så til gengæld en
voldsom buhe koncert, der varede ved helt til slutningen
af gruppens fremtræden, hvor parret til publikums
tilfredshed igen blev taget til nåde og fik
førstepladsen i gruppen. Pardo har allerede en tid før
BSZS haft en del parringer, så det skal blive spændende
til næste år at se, hvad han kan præstere.
V 20 Pardo
v. Baruther Land (Ingodds Agassi – Dixi v. Frankengold)
Agassi er en søn af Ghandi v.
Arlett. En anden linje førte videre fra Ghandi over
Flipp v. Arlett og Arko v. Butjenter Land til Bruno v.
Vierhundert Hertz, som sidste år stod som V 17 med
kritik af en rigelig vinklet bagpart med løse haser. Han
havde en tid temmelig mange parringer, men der har ikke
været meget afkom fremme efter ham. Her i Nürnberg
stillede han Grace v. Frankengold der blev SG 6 i yngste
klasse, en velsnittet tæve, der har arvet faderens dybe
bagpart.
SG 6 Grace v. Frankengold
(Bruno v. Vierhundert Hertz – Darling v. Frankengold)
Som sædvanligt var der også i år
flere danske deltagere ved Arrangementet. Foruden de
allerede nævnte stillede stillede Lyager’s Yanka i
brugsklasse tæver. Hun er efter dagens Sieger Ober
Bad-Boll og hun opnåede selv V 56. Fra samme kennel
stillede yderligere 2 hunde, Lyager’s Castro efter
Banderas du Domaine du Parc, der fik SG 62 i
unghundeklassen og Lyager’s Essen efter Vanos van Noort,
der fik SG 81 i tæveklassen. Kiami’s Romina lavede flot
mod og kampdriftarbejde om fredagen og fik en placering
som V 88 om søndagen. Den danskejede Anak v.d.
Kräuterwiese efter Rhyscher v. Arlett blev SG 127 i
yngste klasse.
Om søndagen kunne vi desuden se en
dansk deltagelse i den konkurrence, som mange af
Tysklands store opdrættere lægger vægt på at være med i
nemlig præsentation af opdrætterklasser. Her stiller man
5 hunde, og det der tæller er ensartethed, sværhedsgrad, d.v.s. så mange kombinationer som muligt og selvfølgelig
også kvaliteten af hundene. Det er svært at samle hunde
til en opdrætsklasse, og det bliver ikke nemmere af, at
man skal have hundeejerne til at køre helt til Nürnberg
og blive der i flere dage, så det var en flot præstation
af kennel Leri at deltage her.
Kennel Leris
opdrætsklasse
Hundene i gruppen var Leri Quissa V
94, Leri May-Bee V 102, Leri Pandora SG 108 Leri Quark
SG 97 og Leri Quila SG 175.
I brugsklasse hanner deltog
Kratmosens Stanley. Han kom til mod og kampdrift om
fredagen og bed godt, man kan næsten sige for godt, for
han slap heller ikke, og dermed var festen forbi for
ham.
Ret sent søndag var det slut på
endnu et Hauptzuchtschau. 3 sjove og spændende dage i
Nürnberg, som er en dejlig by at besøge. Om 3 år skal
der igen være BSZS i Nürnberg, så det kan vi se frem
til.
ABR
/ Okt. 2010 |
Tilbage
til ABR - Hjørnet
DM
IGP 3 2025